farmakologi; læren om lægemidler. Farmakologi omfatter alt, hvad der vedrører lægemidlers oprindelse, fremstilling, forhandling, fysisk-kemiske og biologiske egenskaber, herunder påvirkning af sygdomsprocesser hos dyr og mennesker. Fremstilling og forhandling henregnes almindeligvis til farmacien, således at farmakologien i snævrere forstand omfatter undersøgelser over lægemidlers anvendelse i sygdomsbehandlingen (farmakoterapi).




Formålet er, at den studerende skal opnå en sådan indsigt, at han i sit senere virke som læge vil kunne anvende farmakoterapi på optimal og forsvarlig måde.




Undervisningen skal bibringe den studerende forståelse af lægemidlers virkningsmekanismer, deres skæbne i organismen samt de vigtigste farmakokinetiske principper. Den studerende skal udfra kendskab til de vigtigste terapeutiske hovedgrupper samt respektive lægemidler herfra kunne anlægge en rationel farmakoterapeutisk strategi.




Desuden skal den studerende opnå kendskab til almene toksikologiske mekanismer herunder opsporing, forebyggelse og behandling af visse former for forgiftning.




Undervisningen omfatter bl.a. følgende emner: Farmakokinetik, anæstetika, analgetika, psykofarmaka, diuretika, hjerteglykosider, vasodilatorer, kemoterapi og antibiotika, antiinflammatoriske stoffer, det endokrine systems farmakologi, det autonome nervesystems farmakologi, lægemiddelbivirkninger, lægemiddelinteraktioner, almen toksikologi og visse områder af den specielle toksikologi.