Immunologi; læren om menneskers og dyrs forsvar mod biosfærens mikroflora, dvs. læren om immunsystemet, dets opbygning og funktion. Immunsystemet indgår i en række processer, der er afgørende for organismens beskyttelse mod infektioner, fx med virus, bakterier og svampe, samt nogle kræftformer.




Det er involveret ved alle former for betændelse (inflammation), inklusive de mange former, der ikke udløses af mikroorganismer, men fx af fysiske traumer. Immunsystemet er desuden ansvarligt for afstødning af transplanterede organer.




Forstyrrelser i immunsystemet er det direkte grundlag for allergi og autoimmunitet, dvs. organismens beskadigelse af sine egne celler, og for mange sygdomme, fx bindevævssygdomme. Behandlinger, der sigter på at ændre immunsystemets funktioner (immunterapi), har derfor stor praktisk betydning.




Klinisk immunologi er et laboratoriespeciale, der beskæftiger sig med transfusionsmedicin, transplantationsimmunologi og immunologisk diagnostik samt koagulation.




Specialet varetager tapning af bloddonorer, fremstilling af blodkomponenter og udfører blodtypeserologiske og immunologiske undersøgelser i forbindelse hermed, samt yder lægefaglig rådgivning vedr. transfusionsbehandling.




Vævstypebestemmelse og andre immunologiske undersøgelser i forbindelse med transplantationer samt udredning af immundefekter og autoimmune sygdomme er ligeledes omfattet.