En stor del af undervisningen på medicinstudiet, specielt på Fase II, har form af praktikanttjeneste eller kliniske kurser på undervisningshospitalerne.




Undervisningen adskiller sig en del fra almindelig “skoleundervisning”. Man skal gør sig klart fra starten, at man nu er studerende på et hospital. Man vil møde patienter og pårørende, der er udsat for store psykiske og fysiske belastninger. Det er vigtigt, at alle personalegruppers optræden afspejler dette forhold.




Selvom man er på afdelingen i uddannelsesøjemed, skal man naturligvis altid respektere, hvis en patient ikke ønsker at blive undersøgt/få taget blodprøver af en studerende. Langt de fleste patienter er dog meget velvilligt indstillede overfor at være med i uddannelsen af kommende læger.




På et hospital skal mange personalegrupper indgå i et samarbejde for at løse de opgaver, der dagligt stilles. Skal dette samarbejde foregå effektivt og gnidningsfrit, er det vigtigt, at man har kendskab til de andre gruppers uddannelser og ansvarsområder samt viser respekt for deres arbejde.




Den tavshedpligt, der er gældende for læger, omfatter naturligvis også lægestuderende. Man er således forpligtiget til at iagttage tavshed om alt, hvad man erfarer om patienter under dit klinikophold. Alt angående patienter er det således forbudt at omtale til uvedkommende, og dette gælder ikke alene hvad man måtte erfare om patienternes sygdom og privatliv, men også hvorvidt en given person er patient eller ej. Uvedkommende er i denne sammenhæng alle, som ikke deltager i patientens pleje og behandling.




Ens tavshedspligt ophører naturligvis ikke ved udtræden af tjenesten.